Det eventyrlige Konstantinopel/Istanbul
- om byens 2.500 årige enestående historie og betydning for Europa og den europæiske civilisation.
Beskrivelse af de tre kursusaftner
1. – Den 24. maj 2023 kl. 19-21
Konstantinopels historie fra ca. 600 f.Kr til 1204. Fra græsk koloni til Kejserby og verdens politiske og religiøse magtcenter.
Vi gennemgår byens spændende grundlæggelse ved grækerne fra Megara i 657 f. Kr. Dens vigtige strategiske beliggenhed giver byen succes og vikler den samtidig ind i datidens storkonflikter – de græske bystaters episke krige mod det persiske storrige (491 - 479 f.Kr.) og efterfølgende den peloponnesiske borgerkrig.
Byzans/Konstantinopel underlægges det romerske riges ekspansion ca. år 150 f. Kr. Rigdom og betydning stiger i takt med det romerske imperiums udvidelser mod øst omkring Sortehavet og Mellemøsten samt Egypten.
Byen ændres for altid, da kejser Konstantin D. Store gør byen til sin ny hovedstad og regeringsby i det romerske imperium i år 330, hvilket gør byen uendelig magtfuld og rig og samtidig til verdens største by med næsten 1 million indbyggere. Det er i denne periode at den unge kristne ”kejserkirke” definerer sig selv og sin tro samt institutionelle ombygning under Kejser Konstantin aktive ledelse.
I år 476 rammer den utænkelige tragedie da Rom og samtlige de vestlige romerske provinser falder til vilde og hedenske nomadefolk fra nord som østgoterne og vandalerne. Med snilde, politiske dygtighed og militær kunnen lykkes det Konstantinopel at overleve disse storme af rytterfolk.
Konstantinopel bliver nu eneste hovedstad i det tilbageværende og overlevende romerske imperium - kendt som det Østromerske Imperium eller det “Byzantinske Romerske Imperium”.
Konstantinopel - og med byen det Østromerske imperium - består uforanderligt i denne periode af sammenbrud i Vesteuropa de følgende århundreder (400- 600 tallet). Og vi vil se på hvordan Konstantinopel viderefører dynastisk, kulturelt, politisk, religiøst og økonomisk arven fra det kristne romerske imperium, der engang regerede hele Europa og store dele af Asien.
I denne periode bliver byen også centrum for mødet med den nye fremstormende religion og bevægelse vi kender som Islam, der vokser ud af Mellemøsten i 600 tallet og hurtigt bliver både en militær og religiøs trussel mod det kristne Konstantinopel og Europa. I 1096 indkaldes til det første korstog der for altid vil ændrede forholdet mellem kristendommen og islam frem til i dag. Konstantinopel var også her en central spiller.
Konstantinopel bliver også central i den store konflikt og splittelse af kristenheden mellem den katolske kirke (Rom) og den græsk ortodokse kirke (Konstantinopel) der kulminerer i 1054 hvor kirken reelt splittes i to. En splittelse der svækker og forandrer det kristne Europa, og skulle vise sig (også) at være fatal, da Konstantinopel i sin dødskamp i 1453 har desperat brug for vestlig hjælp mod den osmanniske belejring.
Et andet fokus vil være at belyse hvordan indflydelsen fra Konstantinopel er afgørende ved udformningen af de politiske, religiøse og kulturelle konturerne bag de nye kristne nationalstater, der opstår i denne periode (800 – 1000 tallet), i de områder vi i dag kalder Vesteuropa, Østeuropa og Kaukasus. En indflydelse vi vil se også er vigtig i dag og især i det ortodokse Østeuropa. Vigtigheden af denne arv (og kampen om denne arv og magen der følger heraf) ses bl.a. (ligeså) i den nuværende forfærdelige konflikt mellem Ukraine og Rusland.
2. – Den 31. maj 2023
Konstantinopels langsomme svækkelse (1204 – 1453)
I denne lektion ser vi på den langsomme svækkelse af Konstantinopel, der dog også samtidig indeholder perioder af kulturel og kunstnerisk opblomstring i 1300 tallet. En kompleks og ofte ubehagelig analyse, hvor vi især ser på betydningen af et nyt stærkt (konkurrerende) ”katolsk” Rom støttet af de nye (konkurrerende) stærke vesteuropæiske stater samt korstogene.
Centralt er det katastrofale 4. korstog i 1204, som ender med at latinske katolske kristne korsfarer plyndrer Konstantinopel og dermed med blod og had cementerer splittelsen i det kristne Europa.
Perioden er desuden kendetegnet ved intern svækkelse med skiftende kejsere, økonomisk nedgang, nye trusler fra konstante angreb af nomade rytterfolk for nord og øst samt endeløse angreb fra de nye muslimske riger i syd og Mellemøsten.
I løbet af middelalderen og denne periode blev Konstantinopel angrebet adskillige gange, men kombinationen af de massive forsvarsværker med brugen af ”græsk ild” (en slags asfalt) gjorde den i praksis uindtagelig, indtil kanoner blev taget i brug som belejringsskyts. De massive mure - og især Theodosius mur
- er stadig delvist intakte og giver en fantastiske fornemmelse af byens unikke forsvarsværker, der holdte utallige modstandere stangen i 1000 år.
Konstantinopel var den sidste rest af det engang så mægtige næsten 2000 årige Romerske Imperium, da byen faldt i foråret år 1453. En proces der havde taget godt 200 år. Vi ser på denne dramatiske udvikling og på hvordan en lille tyrkisk stamme, som ankommer i 1100 tallet fra de asiatiske stepper, og slår sig ned på den anatolske slette, ender med at blive en verdensmagt under navnet det osmanniske imperium.
3. – Den 7. juni 2023
Istanbuls historie fra 1453 – 1921 – i dag: Fra centrum i islam og det osmanniske verdensimperium til nedgang, opløsning og dernæst en ny start som centrum i det moderne Tyrkiet under Erdogan.
I dette foredrag vil byens enestående rolle som centrum i det osmanniske imperium gennemgås og belyses. Vi ser på det osmanniske imperiums opståen tilbage i 1200 tallet på den anatolske slette, vejen til storhed under den store Osman, den episke belejring og erobring af Konstantinopel i 1453 under Sultan Mehmed Erobreren, og baggrunden for det osmanniske vækst og storhed, indtil det osmanniske imperium går ind i sin lange nedgangsperiode, der kulminerer med dets sammenbrud som følge af 1. Verdenskrig. Dernæst den spændende og vigtige periode hvor Kemal Ataturk formår at etablere et nyt sekulariseret og ”moderne” Tyrkiet i 1921, hvor også Konstantinopel blev omdøbt til Istanbul.
Konstantinopel er det centrale centrum for osmannernes etablering af et multinational og multietnisk imperium, der varede i ca. 500 år. Et imperium der på sin højde, var et kulturelt, teknologisk og militært foregangsland, men samtidig og i stigende grad blev det kristne Europas vigtigste fjende, og flere gange direkte truede Europas eksistens ved de to episke belejringer af Wien i 1529 og 1683. Vi gennemgår Konstantinopels rolle og udvikling under det osmanniske riges ekspansionsfase, storhed og langsomme sammenbrud (1453 – 1921).
Vi vil perspektivere over hvordan den ”osmanniske fare” var en reel geopolitisk eksistentiel trussel mod det kristne Europa, og med til at påvirke europæisk storpolitik og afgørende alliancer og dette især i Centraleuropa. Vendes blikket mod øst betyder Konstantinopels fald i 1453 at det nye unge og imperialistiske Moskvafyrstendømme frakobles sin kulturelle og dynastiske livlinje til det kristne ortodokse Konstantinopel i 1453 samt generelt Europa, og isoleres langt mød øst på de store stepper med sin egen ustoppelige erobringstrang. En kendsgerning der er med til at forklare det autokratiske Ruslands udvikling op til i dag. En kobling mange overser.
Foredragsrækken afholdes i samarbejde med Krim Rejser på KURSUSTRAPPEN, Kong Georgs Vej 11, 2000 Frederiksberg.
Pris for kursuspakken (6 lektioner): kr. 750,- pr. deltager.
